tirsdag den 15. september 2015

Lækkert sundt formbrød


Forrige weekend bagte jeg dette lækre franskbrød, som bl.a. indeholder havregrød, hvilket gør det dejligt det mættende.
Som med alt hjemmebagt franskbrød (er min erfaring) er det helt klart bedst friskbagt. Dagen efter kunne det stadig sagtens spises, men var allerede begyndt at blive en smule tørt i det, så hold igen med melet. Og næste gang jeg skal bage det (for det skal jeg), vil jeg både holde lidt igen med melet og fryse franskbrød nr. 2 ned friskbagt. -Også selvom vi måske allerede skal bruge det dagen efter (for det lykkedes os at spise næsten hele det første brød på dag 1 – ups).

Anyway, min anbefaling er hermed givet videre, og opskriften, som er fundet her, lyder som følger:

Ingredienser, 2 stk.
2 dl havregryn
7 dl vand
1 dl hørfrø
50 g gær
1 dl vand
3 tsk. salt
2 spsk. honning
2 spsk. olie

Fremgangsmåde
Kog havregrynene op med vandet, tilsæt hørfrøene og lad det afkøle. Rør gæren ud i vand og kom det i havregrøden sammen med salt, honning og olie. Tilsæt melet lidt ad gangen, ælt dejen godt igennem og lad den hæve lunt i 45 min. Form dejen til to brød, kom dem i to smurte brødforme og lad dem hæve i yderligere 30 min. Stil brødene nederst i en 225° varm ovn, giv dem 5 min., sænk varmen til 200° og bag dem i yderligere 25 min. Tag brødene ud af formene og giv dem yderligere 10 min. uden forme.
Før de kom i ovnen

Follow on Bloglovin

2 kommentarer:

  1. Det ser ud til at være et lækkert brød. Jeg er også begyndt at fryse nybagt brød lige efter afkøling, så man får oplevelsen af nybagt brød 2 gange. Det er altså bare dejligt :-)
    Har i øvrigt lagt opskriften på Bark ud på min blog :-)
    Kh Rikke

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det må jeg huske at gøre næste gang. Friskbagt brød er nu bedst.

      Tak for hjælpen med opskriften :-)

      Slet